Den sidste arbejdsuge er overstået, og jeg har taget afsked med mine kære autistbørn og mine kollegaer. Det blev en rigtig dejlig afslutning med søde tegninger og hilsner fra børnene og en gave fra skolen. Det var mærkeligt at sige farvel til børnene og vide, at jeg nok aldrig ser dem mere. Det var med tårer i øjnene mine børn fik et farvel-knus. Én af drengene kom hen og gav mig et kys på kinden og sagde "Bye Pia". Det har været en stor oplevelse (og en kæmpe udfordring) at arbejde på skolen, og jeg kommer til at savne at arbejde med disse børn.
 |
| Judith og jeg på lærerværelset på autistskolen |
JULEAFTEN
Så blev det juleaften d. 24. dec., og det skulle selvfølgelig fejres, selvom jeg er i et land, hvor det med julen ikke har den store plads.
Os 8 volontører, lederparret, 2 ungmedarbejdere og to kibbutzvolontører skulle fejre julen sammen.
Jeg havde sagt ja til at spille til salmerne og stå for et julekor til julegudstjenesten i Den Danske Kirke. Med tre skønne julesange og gode julesamler fik vi spredt lidt julestemning blandt de folk, der var mødt op i kirken juleaften. For mig var det fedt at lave kor igen - og især var det specielt at synge disse julesange om det, der skete i Betlehem den julenat for 2011 år siden, når det geografisk set fandt sted kun få kilometer fra kirken.
 |
| Julekoret til gudstjenesten i Den Danske Kirke |
Efter gudstjenesten skulle vi alle hjem og forberede noget til vores julemiddag. Der skulle laves ris a la mande, brunes kartofler, steget and, dækkes på bordet mm. Nedenfor er det Judith, der er i gang med juleanden.
 |
| Judith skærer anden ud |
Vi havde en dejlig juleaften med rigtig dejlig julemad (næsten lige så godt som mors), konfekt, dansk slik mm. Jeg nød at være omgivet af "min lille familie" fra Joffihuset.
Her er nogle glimt fra den hyggelige aften.
 |
| Hele "banden" samlet til julemiddag |
 |
| Klar til lækker julemiddag |
 |
| Min søde værelseskammerat Lene og jeg |
 |
| Aron og Sidsel spiller kort |
 |
| Lene, Johanne og jeg |
 |
| Der julehygges i stuen juleaften |
Til sidst på aftenen tog vi alle til et udkigspunkt nær vores hus, hvor vi kunne se til Betlehem. Her nød vi udsigten til Betlehem "by night", imens vi hørte Juleevangeliet oplæst. Vi sluttede af med at synge salmen "Dejlig er Jorden". Det var en kold og våd fornøjelse, men også en helt speciel oplevelse at være så tæt på Betlehem, hvor det hele fandt sted for mange år siden.
 |
| Vi ser ud over Betlehem juleaften |
I dag, 1. juledag, stod Mads og jeg tidligt op, trodsede regn og blæst, for at tage ind til byen og se Tempelpladsen, hvor den berømte
"Klippehelligdom" ligger. Dette sted tilhører i dag muslimerne. Tempelpladsen er en vigtig del af både jødedommens og kristendommens historie, da det var her, at templet (som omtales mange gange i Bibelen) lå. Templet blev i første omgang bygget af Davids søn, Kong Salomon, men blev efterfølgende ødelagt og genopbygget flere gange. Da muslimerne overtog stedet, byggede de
"Klippehelligdommen" i 692 e.kr. formentlig det samme sted, hvor "det allerhelligste" i templet var. Det var det sted, som kun ypperstepræsterne havde tilladelse til at gå ind i for at ofre til Gud.
Grædemuren ligger op til Tempelpladsen, og jøderne græder den dag i dag stadig over templets ødelæggelse.
 |
| Regn, regn og atter regn i Jerusalem 1. juledag |
 |
| Klippehelligdommen |
 |
| Foran Klippehelligdommen |
 |
| Tempelpladsen |
 |
| Nærbillede af de fine detaljer på Klippehelligdommen |
Ved udgangen til Tempelpladsen sad der en meget venlig vagt, som åbenbart kunne se, at jeg frøs. I hvert fald spurgte han mig om, jeg ville varme mine hænder på hans lille radiator. Efter 2 ½ time med drivvåde sko, bukser og strømper og et par meget frosne hænder, var det skønt at blive varmet lidt op, inden turen gik tilbage til Joffihuset.
 |
| Den søde vagt med radiatoren |
Efter en lækker brunch tog vi alle på Israelsmuseet. Her kan man bl.a. se udgravede ting fra flere tusinde år siden. Det var fascinerende at se smykker, krukker, sten, skulpturer og meget andet, som går langt tilbage i tiden. Særligt specielt var det at se
"Dødehavsrullerne", som er skriftruller, der bl.a. indeholder skrifter fra Det Gamle Testamente. Dødehavsrullerne blev fundet i 1947 nær Qumran.
Uden for museet er der blevet bygget en model af Jerusalem, som det så ud på Jesu tid. På modellen kan bl.a. templet og Davidsbyen ses.
 |
| Ba'al guder som folk tilbedte på profeten Elias' tid |
 |
| Figur over Jerusalem på Jesu tid |
 |
| Sidsel og jeg foran modellen af Jerusalem |
I morgen skal jeg pakke alle mine ting sammen, der skal siges farvel til medarbejderne i suppekøkkenet, og tirsdag skal huset hovedrengøres. Onsdag morgen er det farvel til Jerusalem og efter venter en rejse til Danmark.
Min hverdag i Jerusalem er meget snart slut, og det er med tårer i øjnene, at jeg skriver dette sidste blogindlæg. Jeg er Gud meget taknemmelig for at have givet mig muligheden for at være volontør og tjene ham i det hellige land, Israel, i disse 4 måneder.
Jeg har set utroligt mange spændende bibelske steder, som har været trosstyrkende og inspirerende for min bibellæsning. Jeg har oplevet så meget af Guds flotte natur, herunder vandret i Judæas - og Sinai ørkenen, badet i Det Døde Hav og set mange flotte udsigter fra diverse bjerge i Israel. Jeg har fået meget bibelundervisning og andet lærerig undervisning om Israels historie og landets konflikt. Jeg har arbejdet tæt sammen med jøder både i suppekøkkenet og på autistskolen. Jeg har fået lov til at give mange familier en nymalet lejlighed og at glæde folk, der har haft brug for det. Jeg har modtaget knus og taknemmelige ord fra mine kollegaer og fra folk jeg på anden måde har fået mulighed for at hjælpe. Jeg har gennem mit arbejde haft mulighed for at vidne om, hvem Jesus er, og hvad han betyder for mig.
Jeg har boet og arbejdet sammen med 8 andre fantastiske volontører, som jeg er kommet til at holde af.
Jeg har hver eneste dag vågnet op med en tillid til, at Gud har styr på mit liv, også når den nogle gange har været plaget af svære dage. Jeg har været velsignet med en fantastisk familie og dejlige venner i Danmark, som har fulgt mig i forbøn, sendt pakker, breve, mails og sms'er til mig.
Det bliver trist at sige farvel til Jerusalem på onsdag, men det bliver også med et stort smil og en taknemmelig over alt, hvad jeg har fået lov til at give og modtage gennem de sidste 4 måneder som volontør.
Tusind tak til alle der har fulgt mig i min tid som volontør - og på glædeligt gensyn i Danmark.
De kærligste hilsner fra Pia med et vers fra 2. Kor. 9,8:
"Min Gud magter at give jer al nåde i rigt mål, så I altid i alle måder har nok af alt og endda overflod til at gøre godt."
