lørdag den 10. december 2011

Knesset, Saxobank og Tiberias

Midt i december måned og midt i julehyggen, sker der så mange spændende ting. Udover det sædvanlige arbejde har jeg været i Knesset (regeringsbygningen i Jerusalem), overværet et cykelløb med selveste Team Saxobank og været på weekendtur i Tiberias med de andre volontører.

Knesset:
Søndag eftermiddag tog Johanne, Mads, Judith og jeg til Knesset. Inden vi fik lov til at gå ind i bygningen skulle vi igennem security tjek og fremvise vores pas. I Knesset fik vi en times guidet tur, hvor vi bl.a. så den sal, hvor politikerne styrer landet fra. Vi så det sted, hvor premiereministeren til daglig sidder og præsidentens stol mm. Premiereministeren er valgt af folket og har den fremtrædende rolle, hvorimod præsidenten er valgt af parlamentet. Interessant var det også at se alle malerierne af kunstneren Chagall, der bl.a. har malet tre kæmpe malerier der beskriver Israels fortid, nutid og fremtid.
Et af Chagalls billeder i Knesset
Regeringssalen
Mads, Judith og jeg

Mads, Judith og jeg foran Knesset

Nedenstående viser et billede fra en dag i suppekøkkenet, hvor der ikke var så meget at lave, fordi der kom en stor gruppe af volontører ude fra, som skulle arbejde der i en uge. De lange pauser brugte vi til at spille Canasta i gården - og nyde den dejlige varme sol (midt i december måned!)

Canasta i gården
Tour de Jerusalem
Der jubles med de danske flag
Camilla og jeg på podiet
Tirsdag aften skete det vilde... Det danske cykelhold Team Saxobank kom til Jerusalem - helt præcis til Den Gamle By, hvor de skulle cykle i alt 30 km mod det israelske elitehold. De i alt 28 cykelryttere fra Team Saxobank sammen med Bjarne Riis mm. havde været på teambuildingsweekend i Israel, hvor de bl.a. havde bygget en skole som et velgørenhedsprojekt for jøder og arabere. Der er for nylig kommet en ung israelsk rytter på cykelholdet og pga. ham var dette cykelløb arrangeret. Os volontører følte os lige pludselig lidt tættere på Danmark og med de danske flag i hånden, gik vi ind til Den Gamle By, hvor vi heppede på de danske cykelryttere, Bjarne Riis og de andre fra Team Saxobank. Det vakte stor opsigt hos diverse pressefolk, som alle ville have et billede af de blonde danskere. Konklusionen på cykelløbet blev, at Contador (vinderen af Tour de France 2011) vandt, og at den danske cykelrytter, Chris Anker, styrtede over en kat og måtte en tur på sygehuset. Hvilket begivenhedsrigt cykelløb! Efter løbet fik vi snakket med to unge danskere, der netop har skrevet kontrakt med Team Saxobank. Dejligt at møde nogle danskere og at få lov til at føle sig lidt tættere på Danmark.
Parat til start..
Os tøser hilser på den nye danske Team Saxobank rytter

Aftenens højdepunkt: Hej til Nicki Sørensen!

Hej til den nye danske cykelrytter på Team Saxobank

Hej til nogle soldater, der gerne ville vifte med de danske flag


Team Saxobanks slogan "Cycling for peace"
Nok om cykling og diverse kendisser...
Jeg er lige kommet hjem fra en weekendtur sammen med de andre volontører til Tiberias. Det var tænkt som vores afsluttende weekend sammen, da det er den sidste weekend, vi havde mulighed for at tage længere væk på tur. Torsdag aften hyggede vi med kage, film og varm kakao.
Fredag tog vi på tur til to forskellige naturparker. Den første park var et slags fulgereservat, hvor der var en stor sø med diverse fugle fra hele verden.
Næste park hed "Tel Dan", som ligger helt op til Libanons grænse. Dette sted er nævnt i Bibelen, som det sted for Dan-slægten boede. Det var rigtig interressant at se alle udgravninger af bygninger, som eksisterede for flere tusinde år siden.

Camilla og jeg på fuglejagt


Simon, Lene og Johanne


Der kigges efter fugle..


Gruppebillede af alle os volontører


Camilla, Lene og jeg


Udgravning i Tel Dan


Det lakker mod enden af mit volontørophold i Jerusalem, og det er på én og samme tid både godt og skidt. Skidt - fordi jeg sagtens kunne bruge meget længere tid på at være volontør her og se alt det, jeg mangler af skønne steder i Israel. Godt - fordi jeg kan se tilbage på 4 dejlige måneder, hvor jeg virkelig har fået oplevelser og venner for livet.
Det er nok også godt nok at skulle til Danmark igen og få en uddannelse, så jeg snart igen kan komme ud og være volontør.. Ses i DK om 18 dage. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar