De første dage i Jerusalem har været blandet med sight-seeing, picnic, krocket på promenaden, Joffiaften, madlavning, lovsang og præsentation af hinanden og medarbejderne, der arbejder her.
I dag har vi haft vores første arbejdsdag i suppekøkkenet. Her kommer der ca. 200 fattige jøder hver eneste dag og får et godt måltid mad. Vores opgaver i dag har primært været at skrælle kartofler, gullerøder og argurker, men midt i grøntsags-skrælningen, blev vi kaldt ind på kontoret, hvor vi skulle hjælpe med at pakke sponserbreve, der skulle sendes til USA. Efter vores middagspause kom der en kvinde og spurgte, om Camilla og jeg ville være modeller for nogle make-up-artister, som var under uddannelse. Det sagde vi selvfølgelig ikke nej til - så straks blev vi forvandlet til to meget sminkede volontører. Det var helt pinligt at komme ud i suppekøkkenet til de fattige jøder, når man selv var så stadset sådan op..
 |
| Camilla og jeg med make-up.. |
På vejen hjem fra suppekøkkenet til Joffihuset, stoppede vores bus, og vi fik at vide, at bussen holdt stille, fordi der havde været mistanke om en vejbombe 200 meter længere fremme. Politiet var igang med at undersøge det, og derfor måtte vi lige vente lidt i bussen. Heldigvis var det bare falsk alarm.. Jeg snakkede med en ung israeler i bussen, og han sagde, at det var helt normalt, og at det ikke var farligt. Sådan er hverdagen vist bare her i Jerusalem..
Da vi kom hjem fra arbejdet, gjorde vi hver især rent. Her i Joffihuset står vi selv for madlavning og rengøring. Det er rigtig fedt, at vi tager del i disse ting, for det gør bare, at man hurtigt føler sig hjemme her i dette skønne land.
Vejret er fantastisk, og jeg nyder at være sammen med de 8 andre volontører, som er nogle meget skønne mennesker.
Farvel fra Joffihuset, Pia.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar