Zoo, Løvernes Konge og julemarked

Den sidste uge har været en meget almindelig uge, så dette bliver kun et lille blogindlæg.
I onsdags tog jeg med min 1. klasses autistbørn til zoologisk have. Inden vi gik ind i haven, fik jeg at vide, at det var meget vigtigt, at jeg holdt mit barn i hånden hele tiden, da det kunne være farligt at give slip pga. alle de andre mennesker, der også ville være i haven. Jeg var jo så "heldig" at få den pige, som altid kradser og niver andre, så der ventede en stor opgave foran mig. I zoologisk have skulle vi se elefanterne, og vi fik lov til at røre og fodre de kæmpe dyr med bananer. Nogle af børnene var meget begejstrede og syntes det var vildt fedt at få lov til både at se og røre en kæmpe elefant.

Elefanter i zoologisk have

Efter elefantbesøget skulle børnene tegne deres fodaftryk ovenpå en elefantfod i papir. På den måde kunne de se, hvor stor en elefantfod er i forhold til en 6-åriges fod.

Børnene ser på elefantfødder

"Mit" barn blev lidt hysterisk og begyndte at skrige og kradse mig. Da min tålmodighed var brugt op, "byttede" jeg barn med én af mine kollegaer. Det er ikke altid nemt at passe autistbørn. Alt i alt, var det en dejlig dag sammen med børnene og mine kollegaer. Da jeg kom til skolen i onsdags (efter 14 dage hvor jeg ikke havde været der pga. ferie og Sinai-tur), blev jeg mødt af kommentaren: "Pia - vi har savnet dig" fra min ortodoks-jødiske kollega. Det er altid meget opmuntrende, når man bliver mødt af sådanne positive kommentarer.

Når jeg ikke arbejder, besøger forskellige steder i Jerusalem eller er på tur, er jeg sammen med de andre volontører i Joffihuset. Det er altid så hyggeligt at være sammen med de andre, spille spil, se film osv. I torsdags hyggede Judith, Camilla og jeg med Ben & Jerry's is (som i øvrigt er super billigt hernede i forhold til i DK) og Løvernes Konge på DVD.

Judith og Camilla med is

... og Løvernes Konge

I går fredag var jeg på shopping i bazaren i Den Gamle By med Camilla. Vi fik købt en masse souvenirs, og vi fik også en ny ven, Nasir, som ville gifte sig med Camilla for 50 kameler. Han jokede med os konstant, og han lovede os en gave næste gang, vi besøger hans butik. At gå rundt i bazaren er en hyggelig ting, men kun i små doser, da det godt kan være rimelig trættende konstant at prutte om priser og at blive råbt efter fra alle mulige mænd, der ønsker at sælge ting til de lyshårede piger.

Camilla og jeg med vores ven, Nasir fra Den Gamle By

Fredag aften fejrer vi, som før nævnt, shabbatsmåltid, og denne gang var det Morten og min tjans at lave mad til de andre. Vi lavede lækker mad og dækkede pænt på bordet. Morten stod for rødbedesalaten, som blev lavet med kærlighed.

Morten og jeg med rødbedesalaten og kylling i ovn

Simon, Judith og Morten til shabbat

I dag tog Johanne og jeg til julemarked i Reedemer Church i Den Gamle By. Det var arrangeret af tyskere, der bor i Jerusalem, så der kunne høres tysk alle vegne. Der var gløg, nisser, krybbespil, vafler mm., og det var helt hyggeligt at se lidt tegn på jul, når der ellers overhovedet ingen julestemning er i Jerusalem.

Nisser og andre juleting

Johanne og jeg spiser vafler

I morgen står den på suppekøkken og fejring af 2. søndag i advent med vafler og seniorer.
Jeg har netop skypet med min søster og hendes to søde piger. Luka (på 2 ½ år) sang "Jesu lille lam jeg er" sammen med mig, og Vanea (4 mdr.) snakkede løs. Tænk sig, at det kunne få tårerne frem fra deres moster, som savner dem..
Rigtig glædelig 1. søndag i advent til jer.

Beduin, Sinai, kamel, varme og ørken...

Woooowww.. Jeg har haft en dejlig uge i Sinai med 33 andre unge danskere, beduiner, kameler og søde små beduinbørn.

Mandag eftermiddag satte vi (volontørerne fra Joffihuset, volontørerne på handicaphjemmene, discipelskoleleverne og 3 gæster) kursen mod Eliat, hvor vi skulle overnatte, inden turen gik til Sinai.

Sinai-Bjerget
Tirsdag morgen tog vi taxaer til grænsen til Sinai (som ligge i Egypten) og blev samlet op af beduiner i minibusser, som kørte os til Sinai bjerget. Dette bjerg skulle vi bestige.. For at skåne mine knæ til resten af turen, valgte jeg at hyre en 7-årig kamel samt dens beduinmand til at fragte mig op på toppen af bjerget. Det var noget af en udfordring at komme op på dyret, som vist nok var lidt sur, inden jeg skulle op på den. I hvert fald brølede den meget, så jeg var en lille smule skræmt. Nå, men op ad Sinai-bjerget gik det på kamelen, og vi endte med at blive ret gode venner. De sidste 740 trapper skulle jeg selv gå, og det var dejligt endelig at være oppe på bjerget, hvor der var den flotteste udsigt.

Yes - Johanne og jeg nåede toppen af Sinai bjerg

På bjerget indtog vi vores medbragte mad, havde lovsang, og forsøgte ellers at holde varmen med
diverse tæpper, huer og handsker. Vi skulle sove udendørs, og jeg må konstatere, at jeg aldrig i mit liv har sovet i sådan en kulde før!! Jeg fik ikke sovet særligt meget den nat pga. den lave temperatur på omkring frysepunktet. MEN da solen stod op næste morgen, og vi kunne ligge i vores soveposer og se den flotteste solopgang, var det alligevel den manglende søvn værd.

Camilla og den søde beduin, Mussa

Camilla og jeg prøver at holde varmen på bjerget..

Aron, Mads, Camilla og jeg på bjerget

Vores ungmedarbejder, Filip, holdt noget undervisning omkring isralitternes udvandring fra Egypten, og om da Moses modtog "De 10 bud" på Sinajs bjerg.
Vi skulle jo også nedad bjerget igen, og der var 3000 trapper ned, så det tog lidt sin tid, men ned kom jeg da med lidt hjælp fra den sødeste beduin længe, Mussa, som holdt mig i hånden de sidste 30 min. ned ad de trælse trapper.
Resten af dagen gik vi rundt i ørkenen, klatrede ned af en 7 meters høj klippevæg med reb, spiste på en beduinrestaurant midt ude i ingenting, og til sidst nåede vi frem til beduinlejren, hvor vi skulle sove.

Camilla, Lene, Johanne og jeg er lige nået ned ad klippevæggen

Alle os volontører

Beduinerne laver mad til os i ørkenen

Torsdag morgen blev vi hentet fra vores beduinlejr af 34 kameler, som var vores "køretøj" de næste par timer. Jeg fik en rigtig sød kamel tildelt. Dens rigtige navn var "Aisha", men jeg valgte at kalde den Hugo for nemhedens skyld. Min kamelfører var en 12-årig dreng, som simpelthen ikke var til at stå for. Det var tydeligt at mærke, at han gjorde alt for, at hans passagerer (mig) havde det så godt som muligt. En gang i mellem holdt kamelerne hvil, og vi skulle klatre i huler og op ad stejle klippevægge. At ride på kamel midt ud i Sinais ørken og bare nyde naturen rundt omkring én, er noget af det fedeste jeg har prøvet længe, og det er helt sikkert, at det ikke er sidste gang, at jeg har reddet på kamel i ørkenen!

Min kamelfører

Mig og min kamel, Hugo

Kameler i lange baner

Hugo og jeg

Beduinmad i ørkenen

Kamel væddeløb

Kameler og lækker natur

Sidste nat sov vi helt ned til Det Røde Hav i små hytter. Her nød vi den sidste aften med diverse lege, lovsang og bibeltime.

Hytterne vi sov i helt ud til Det Røde Hav

Efter en lang bustur hjem igår, er vi nu alle hjemme igen og har nydt en dejlig stille dag i Joffihuset.
Jeg er så taknemmelig for, at Sinai-turen gik SÅ godt, og at vi bare alle havde det så godt med hinanden. Jeg er stadig så glad for at være volontør i Jerusalem, og jeg nyder hver eneste dag.
Hej fra Pia og knus til alle jer i Danmark! I er savnet!

Ferie ferie ferie..

Den sidste uge har jeg holdt fri fra arbejde, og i stedet været på en uges ferie med mine forældre, som ankom til Jerusalem sidste fredag. Vi har fået set en masse spændende ting i landet, som jeg ellers ikke har så meget mulighed for at se, når hverdagen i Jerusalem normalt er fyldt af arbejde og en masse andet i Joffihuset.
Det var dejligt at vise mine forældre rundt i "min by", lære dem at spise youghurtis, humus og falaffel, vise dem min "sandal-mand"og min "tørklæde-mand"  i Den Gamle By, mine favoritsteder i Jerusalem (promenaden, Oliebjerget, Getsemane Have mm) og mange andre ting.

Youghurtis og kaffe på gågaden "Ben Yehuda"

Efter nogle dage i Jerusalem i begyndelsen af ferien, hvor vi så Den Gamle By, Gravhaven, Grædemuren mm, lejede vi en fin lille bil, som blev vores trofaste køretøj resten af ferien. Vi startede med at køre til Massada, hvor vi boede på et rigtig lækkert hostel med udsigt lige ned til Det Døde Hav, hvor Jordan tydeligt kunne ses i baggrunden. Vi badede i havet, og jeg viste mine forældre ind til Wadi En Bokek, hvor man går langs kilden indtil man når dens udspring i klippen. Vi spiste vores madpakke ved kilden og nød stilheden midt i Judæas ørken.

Vi holder stop i Judæas ørken

Mor og far på vandretur langs kilden

Mor og jeg foran vandfaldet i ørkenen

Mor og jeg foran Det Døde Hav (Jordan ses i baggrunden)

Efter Massada kørte vi Nordpå til de varmere himmelstrøg, - til Tiberias, som ligger helt ud til Geneserat Sø. Vi boede på et hostel 200 meter fra søen, og vi nød den flotte udsigt fra vores hostel.
Vi kørte en masse rundt i vores lille bil, og vi besøgte bl.a. Nazareth Village, som er en lille "by", der er bygget op på en måde, som det kunne have set ud på Jesu tid, hvor Jesus voksede op. Her så vi bl.a. hvordan oliven blev presset på Jesu tid, og hvordan fåreulv blev lavet til garn.

Dyrepasseren

Nazerath Village

Vi var også i Haifa, hvor vi så Bahai's Garden og nød udsigten ud over Middelhavet.

Mor med flotte blomster og Middelhavet i baggrunden

Mor og jeg i Haifa foran Middelhavet

Vi tog også til Yardenit, hvor der er et baptiststed, som praktiserer dåb i Jordanfloden. Jesus blev døbt i Jordanfloden af Johannes Døber, og derfor valfarter folk fra hele verden til dette sted for at blive døbt det samme sted som Jesus. Det var rigtig spændende at se, hvordan folk blev døbt - og især hvordan det lyste ud af dem, at det var stort for dem at blive døbt dette sted. (Specielt sjovt var det at se en flok kinesere blive døbt, som havde mere travlt med at filme og fotografere begivenheden, end at blive døbt. :o))

Yardenit - alle i de hvide dragter døbes

Mor og jeg foran Jordanfloden

Dåb i Jordanfloden

En af dagene tog vi på tur rundt om Geneserat sø og så forskellige kirker der. Først tog vi til Tabgha kirke, hvor der er lavet en kirke over Bespisningsunderet, som Jesus gjorde ved søen. Vi besøgte også en meget flot ortodoks græsk kirke helt ned til søen.
Til sidst sluttede vi af med at køre op til Saligprisningerns Bjerg, hvor Jesus holdt sin berømte Bjergprædiken, og besøgte byen Kapernaum, hvor apostlen Peter boede. Jeg synes, det er så fascinerende, at der er blevet lavet alle disse udgravninger, som viser, at det faktisk var Peters hus. Lige pludselig bliver det stort at læse om det i Bibelen, når man ret præcist ved, at det var lige der de bibelske beretninger fandt sted.

Mor og far foran Geneserat sø

Den Græsk-Ortodokse Kirke

Udsigt ud over Geneserat sø

Geneserat sø

Mor og jeg på Saligprisningernes Bjerg

Kapernaum - udgravninger af huse på Jesu tid

Far snakker med en kamel i ørkenen :)

Efter nogle dage i Tiberias sluttede vi af med en dag i Jerusalem igen, hvor vi bl.a. fik lov til at nyde solnedgangen fra ét af mine yndlingssteder i Jerusalem, Oliebjerget. 

Solnedgang over Jerusalem (fra Oliebjerget)

Nu er mine forældre landet i Danmark igen, og jeg er tilbage i Joffihuset - rigere på oplevelser, lidt mere solbrun, med en pakkekalender fra min søster (som mor havde taget med), som jeg glæder mig til at åbne, og diverse slikposer og kiks fra Danmark. :o)
Nova FM kører for fuld drøn i højtalerne i stuen igen, og det er dejligt at være tilbage ved de dejlige joffi'ere.
Jeg ser tilbage på en dejlig uge sammen med mine forældre, hvor jeg fik lov til at vise dem min begejstring over Israel og at være her. Trods mit helbred ikke altid er lige godt, er jeg meget taknemmelig over at få lov til at være volontør her i dette fantastiske land.

I morgen kommer Discipelskoleleverne fra Tiberias, og så går turen til Sinai mandag til fredag i næste uge. Næste indlæg bliver om denne tur.. Farvel fra Pia.