Jeriko, seniorer, Tel Aviv og shabbat

Nu er der gået endnu en uge med malerarbejde, Joffiaften, husmøde, skolebesøg og mange andre spændende ting. I dag er det lørdag, jødernes helligdag (shabbat), og det er også vores hviledag. Der er ingenting på programmet i dag, og det er skønt bare at slappe af og nyde sin sidste fridag, inden arbejdet går løs igen i morgen.

Pt. er solen forsvundet, det har regnet lidt, og jeg sidder indendørs og nærmest fryser, (selvom det er 25 grader udenfor!),– og venter på at solen kommer frem igen. Dagens højdepunkt er helt klart, at jeg har fået rugbrød med pålæg i dag, fordi Sidsel var så sød at bage rugbrød til os andre. Nej, hvor jeg savner rugbrød med leverpostej og rødkål. Det bliver det første, jeg skal spise, når jeg kommer til Danmark igen. :)

Lidt om ugen der er gået:

Sidste søndag efter arbejde, tog vi til Jeriko sammen med seniorerne og Ruben. Vi besøgte et projekt ”Seeds of hope”, som er grundlagt af forfatteren af bogen ”Jeg var snigskytte for Arafat”, Tass Saada. Engang hadede Tass jøder, og han arbejdede som snigskytte i Fatah-bevægelsen for Arafat. En dag mødte han en kristen amerikaner, og igennem ham kom han til tro på Gud. Tass opstartede projektet i Jeriko tæt på det sted, hvor han engang ”tog liv” som snigskytte. Nu er hans ønske at ”redde liv” på dette sted.

I Jeriko så vi også det sted, hvor Zakæus (tolderen der klatrede op i et træ for at se Jesus) havde boet, og hvor han også var blevet begravet.

Zakæus' hus i Jeriko

Sidsel, Johanne og jeg foran Zakæus' træ

Mandag var der undervisningsformiddag ved Torben Mathiesen fra Ordet og Israel, som holdt time over Ezekiels bog. Om eftermiddagen havde vi fri, og vi tog alle ned på promenaden, hvor vi slappede af og nød den smukke udsigt ud over byen.

Afslapning på promenaden

Onsdag var jeg på autistskolen igen. Efterhånden som jeg lærer børnene bedre at kende, får jeg også mere frimodighed til bare at bruge de få hebraiske gloser jeg kan, og jeg bliver bedre til at tackle børnene. Man indstiller sig på, at man et par gange om dagen bliver hevet i håret af et barn – og selvfølgelig typisk, lige når det er i gang med at spise, eller at man bliver savlet på. Trods savl og fedtede fingre i mit hår, havde jeg en god, udfordrende og komisk dag. Den samme pige tissede på gulvet to gange i klasselokalet, og eftersom vi kun var 3 lærere til de 5 elever, og den ene lærer skulle skifte pigens tøj, og den anden lærer nægtede at tørre pigens tis op, måtte jeg jo gå i gang med at gøre gulvet rent – med KØKKENRULLE! (Der findes vist ikke en eneste karklud på skolen..) Det var dagens største udfordring for mig. Da jeg tog hjem fra skolen den dag, fik jeg af de to lærere at vide, at jeg var ”awesome” , og at de var meget taknemmelige for min hjælp.

Torsdag eftermiddag tog vi alle i suppekøkken, fordi vi dagen inden var blevet færdige med at male den lejlighed, vi havde været i gang med.

Arbejde i suppekøkkenet

Det var rigtig hyggeligt, at vi alle var på arbejde sammen – og også hyggeligt at nogle af seniorvolontørerne også var der. På et tidspunkt kom der dog så mange ekstra volontører fra byen, som også ville hjælpe i suppekøkkenet, så os danskere blev i stedet sat til at holde ”Time-out”, som køkkenchefen, Tamir, siger det. Det indebærer, at man ligger i solen udenfor og slapper af, imens de andre arbejder. Ikke dårligt, ;)

Når vi skal holde pauser fra suppekøkkenet, nyder vi solen..

Senere på eftermiddagen tog jeg min etiopiske veninde, Isia, med på en café i Talpiot. Det var rigtig hyggeligt, og vi fik snakket en masse engelsk sammen.

Isia på café

Om aftenen havde os volontører inviteret seniorerne over til chokoladekage, spil og hygge. Det var simpelthen så hyggeligt, og vi elsker virkelig at være sammen med dem. De er som reservebedsteforældre for os, og de er altid frisk på et spil 500 eller en sjov leg.

Kaffe med seniorene

Fælles leg med seniorene

Sidsel og jeg udfordrede Erik og Inge-Lise i 500

Fredag havde vi fridag, og vi tog med bussen til Tel Aviv for at bade. Vi havde glædet os til en dag, hvor vi bare skulle ligge på stranden og slappe af. MEN – efter 20 min. kom der det vildeste regnvejr, og vi måtte søge læ under nogle halvtag. Typisk lige når vi havde brugt 2 timer og en masse penge på at komme til Tel Aviv.. Vi var lidt bekymrede for, om vi overhovedet kom til at kunne bade den dag, men efter 30 min. var der det flotteste solskinsvejr igen, og vi fik nogle gode timer på stranden. Dog blev vi konstant overbegloet af israelere, som konstant ville i kontakt med os – Hvor har jeg dog ofte lyst til at give dem en ordentlig lussing, men jeg tør dog ikke helt.. :)

Regnvejr i Tel Aviv

MEN.. Så blev det solskin og glade dage igen

Da vi kom hjem til Joffihuset igen, dækkede vi pænt på bordet og fejrede shabbat sammen.

Særligt ved shabbatsmåltidet er, at man drikker vin, spiser challot (brød), og at man tænder lys.

Forklaringen til shabbatsmåltidet:

Lys

Man tænder to lys for at symbolisere overgangen fra den almindelige uge til hviledagen. Lysene står for ordene ”Shamor”: du skal tage vare på og ”Zachor”: du skal huske. Som kristne tænder vi også lys, fordi Jesus Messias er verdens lys, og vi skal være lys for ham i verden.

De to lys der tændes til shabbat

Vinen

Vinen hældes op i et bæger og velsignes.

Vinen og bægeret

Brødet

Brødet er dækket af et stykke klæde, som symboliserer, at mannaen faldt som dug for israelitterne i ørkenen. Brødet brækkes og deles ud.

Challot dækket med dug

Shabbat Shalom fra alle volontører

IS-LAGKAGE til dessert..

Lene og jeg

Vi havde en dejlig fredag aften, hvor vi sang en masse lovsange og hyggede os med hinanden. Jeg elsker at holde shabbatsmåltid.

SHABBAT SHALOM fra mig. God uge til alle jer i Danmark. Jeg håber, I har det rigtig godt, der hvor I er.

Jerusalem og Negev-ørken

Nu er Jerusalemsugen sammen med discipelskoleeleverne slut, og jeg er netop kommet hjem efter 3 dage i Negev-ørkenen.

I ugens løb er jeg blevet en hel del klogere på Israels historie samt fået set en masse spændende ting her i Jerusalem. Ugen har budt på forskellige ture, undervisning og hyggeligt fællesskab med discipelskoleeleverne, medarbejderne og volontørerne.

Lidt fra Jerusalemsugen:

I mandags tog vi på tur med Ida (leder i Joffihuset) til Oliebjerget, Getsemane have, Gravkirken og Gravhaven.

Ida gav os undervisning ”on location”, og det var en mærkelig fornemmelse at sidde på Oliebjerget og

at vide, at Jesus selv befandt sig meget her.

Udsigt fra Oliebjerget til Klippehelligdommen

I Getsemane Have er der blevet bygget en kirke ved siden af, og det var skønt at nyde stilheden inde i kirken og mindes, at Jesus befandt sig på dette sted, lige inden han blev taget til fange og korsfæstet.

Der er to bud på, hvor Golgata og Jesu grav har ligget hhv. Gravkirken og Gravhaven. I Gravkirken kan man få lov til at se den grav, man mener, Jesus blev lagt i, og man kan røre et stykke fra klippen, hvor Golgata var. I Gravhaven (lige uden for Den Gamle By) kan man også se den grav, nogle mener, Jesus blev lagt i. På døren indtil graven står der:”He is not here. He is risen”. Dette citat gjorde stort indtryk på mig, for uanset om det er i Gravkirken eller Gravhaven, Jesus er blevet begravet, er faktum, at Jesus ikke blev liggende i graven, men opstod.

Døren til graven i Gravhaven

Om aftenen tog Camilla, Lene, Johanne og jeg på café og spiste god mad. Her i Talpiot, hvor vi bor, er der så mange hyggelige restauranter og caféer, og de er bestemt et besøg værd.

Camilla, Johanne, Lene og jeg på café

Tirsdag aften havde vi besøg af Allan Sørensen, som er mellemøstlig korrespondent på Kristeligt Dagblad. Han fortalte om den mellemøstlige situation lige i øjeblikket, og det var super spændende at blive lidt klogere på, hvad der foregår her i landet i forhold til den politiske situation. Han kunne samtidig også forberede os på nogle demonstrationer, som skal være i Jerusalem i den kommende tid, som vi måske vil komme til at mærke lidt til.

ØRKENTUR....

Torsdag til lørdag tog vi alle på ørkentur sammen med Mathias, Ruben, Jakob og den nye medarbejder, Filip. Vi har set mange forskellige steder, og da jeg ikke lige er den bedste til at holde styr på geografien, bliver det næste lidt kortfattet. :o)

Den første dag så vi det sted, hvor David og Goliat kæmpede mod hinanden.

Senere på dagen kravlede vi i underjordiske grotter. De andre dage har vi vandret i ørkenen i 35 graders varme og set den smukkeste natur, man overhovedet kan forestille sig. Under ørkenvandringen i går holdt vi en times stilletid, hvor vi havde mulighed for at læse i Bibelen, bede eller bare nyde den larmende stilhed. Det var helt vildt at se ud over en kæmpe ørken og bare ikke kunne høre en eneste lyd.

Man er så lille midt i den store natur..

Lige ankommet til vores "lejr" midt i ingenting

Om natten slog vi lejr i ørkenen, hvor vi lavede mad over bål, bagte pandekager, sang lovsange og til sidst lagde vi os til at sove under en himmel fyldt af stjerner. For en bålelsker som mig, var det skønt at få lov til at lave mad over bål og at sove under åben himmel - også selvom ørkenen også indeholder slanger, ræve og diverse krybdyr..

Bål i ørkenen

Smuk solnedgang over Negev Ørkenen

Camilla og jeg i ørkenen

I dag har vi vandret i Melørkenen og badet i kilder i En Getti Nationalpark, som ikke ligger langt fra Masada-bjerget. Det var fantastisk at komme i vandet efter 3 dage uden bad, og hvor jeg efterhånden lugtede lidt af sved og bål.. Efter 3 dage i ørkenen er jeg blevet meget forundret over denne flotte natur, og det er helt sikkert et sted, jeg vil vende tilbage til en anden gang.

Badning i kilder i En Getti Nationalpark

Negev Ørken



I næste uge skal jeg ud at male, på autistskolen, have undervisningsformiddag og Jeriko mm. Ikke én dag er ens her i Jerusalem, og det gør det bare endnu mere spændende at være her.

Nu er klokken mange, og jeg har lige skypet med dejlige venner i Danmark.

Jeg er meget taknemmelig over alle de mails, breve og andre søde hilsner, jeg får, mens jeg er her. Tusind tak!

Så status er: Det er SKØNT at være volontør her i det varme og smukke Jerusalem!

Esajas, pandekager, autister og Davidsbyen

Sidste søndag fik alle os volontører fri fra vores arbejde og nød i stedet en dag hjemme i Joffihuset, hvor Jan Frost kom forbi og underviste os i Esajas' Bog. Seniorvolontørerne var der også, og vi havde en skøn og lærerig formiddag sammen. Om aftenen var vi nogle piger, der tog med Ruben til gudstjeneste i ”King of Kings”, som er en international kirke i byen. Det var skønt at være til en gudstjeneste, hvor alt foregik på engelsk og endnu federe var det at synge en masse af de kendte Hillsong lovsange. Efter gudstjenesten tog Ruben os med op på 11. etage i bygningen, og vi nød udsigten over flotte Jerusalem by night.

Ruben, Lene, Sidsel og jeg på 11. etage

Jerusalem by night

Mandag og onsdag har jeg været på en jødisk skole for autister, hvor jeg er blevet tilknyttet en 1. klasse, der består af 2 piger og 3 drenge. Jeg har aldrig før arbejdet med autister, og når al kommunikation foregår på hebraisk, er det en endnu større udfordring for mig. Til 5 elever hører 5 lærere til, da alle elever hele tiden har brug for én til at holde dem fokuseret og sørge for, at de bliver siddende på stolene. Kun én af eleverne kan tale, og han prøver altid ihærdigt at fortælle mig en masse, som jeg desværre ikke forstår særligt meget af. Indtil videre har jeg dog lært at sige ”Sæt dig” til både en pige og en dreng (det siges nemlig på to forskellige måder), ”Kom”, ”Godmorgen” og enkelte andre småord. Hver gang man skal have øjenkontakt med børnene, bliver man nødt til at knipse et par gange for øjnene af dem. Vi har lavet en masse forskellige aktiviteter med børnene. Aktiviteterne kan være at løbe i en rundkreds, at hoppe, puste sæbebobler, føle på forskellige ting, klappe, kaste med bolde, sætte perler på en snor og mange andre ting. Det er en kæmpe udfordring at være lærer for disse børn, men det er også meget spændende at se, hvor forskellige de er samt at opleve, hvordan pædagogerne håndterer autistiske børn her.

Første udfordring var at finde ud på autistskolen med bus.
Her er vi super glade, fordi vi har fundet det rigtige busstoppested..

Hver tirsdag aften har vi Joffiaften, hvor alle volontørerne ude i byen også er velkomne til at være med. I tirsdags havde vi besøg af Rotem, en 44-årig kvinde, der kommer i den samme menighed som os. Hun fortalte os om sin opvækst i en kibbutz i Israel og om sin rejse til USA, hvor hun efter at have levet et liv som hippie med alkohol og stoffer, mødte Jesus. Det var et fantastisk vidnesbyrd, og jeg blev forundret over, hvordan Gud så konkret greb ind i hendes liv, og hun blev omvendt.

Onsdag aften inviterede seniorvolontørerne os til pandekagehygge i deres seniorbolig, hvor de bor. De havde lavet så mange pandekager til os, at vi slet ikke fik spist dem alle sammen. Vi delte oplevelser fra vores hverdag her med hinanden og fik snakket en masse sammen. Det er så hyggeligt at være sammen med disse friske herlige ældre mennesker, som laver det samme arbejde som os.

Pandekagehygge hos seniorene

I fredags ankom de 13 discipelskoleelever fra Tiberias, som skal være sammen med os den næste uge. Det betyder, at os volontører har fået fri fra arbejde, og i stedet skal vi besøge en masse af Jerusalems seværdigheder sammen med de andre. I går tog vi alle til picnic på promenaden, som ligger kun 5 minutters gang fra Joffihuset. Promenaden er en park med den flotteste udsigt ud over Jerusalem. Her hyggede vi med god mad og diverse spil.

I dag tog vi på udflugt til ”The city of David” (Davidsbyen), som er det Jerusalem, der var på Davids tid. Vi gik gennem en 533 meter lang tunnel – kaldet ”Hizkija tunnellen”, som blev bygget for at transportere vand fra Gihon-kilden ind til indbyggerne i Davidsbyen. Tunnellen var altså en måde, hvorpå Kong Hizkija kunne beskytte folket fra at falde i assyrernes hænder ved netop at transportere vandet vha. denne tunnel. Det var fascinerende at gå gennem denne lange tunnel og tænke på, at den blev bygget for over 3000 år siden.

Patricia (fra Discipelskolen) og jeg er lige kommet ud
af Hizkeja tunnellen

Hizkja tunnel

Vi tog derefter til Sydmuren, hvor vi gik rundt om det, der engang havde været jødernes tempelplads. Templets Vestmur er det, der kendes som Grædemuren. Templet blev ødelagt og genopbygget flere gange, indtil det i år 70 e.kr. blev ødelagt af romerne. Det, der gjorde størst indtryk på mig var, at vi så den sten, som havde været på ”templets tinde”, som der refereres til i Bibelen. Det var her, Jesus blev fristet af Satan.

”Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet: Han vil give sine engle befaling, og de skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten”. Matt. 4, 5-6

Sydmuren

Stenen fra Templets tinde

Patricia og jeg på trapperne foran Sydmuren

Vi gik også på de trapper, som har været uden for det oprindelige tempel, hvor Jesus underviste. Det er enormt fedt at være i Jerusalem og opleve alle disse bibelske steder, hvor Jesus selv gik rundt.

En helt anden ting er, at jeg igår så Manchester United vinde 5:0 over Bolton. Jeg så kampen sammen med én af discipelskoleleverne, som også er United-fan. I dag har vi fejret resultatet ved at have vores flotte United-trøjer på rundt i Jerusalems gader.. Derudover har jeg fejret, at min søde niece, Vanea i dag er blevet døbt. Stort tillykke til hende!

De næste dage står på endnu mere sight-seeing, lovsangsfest i Den Danske Kirke i Jerusalem, besøg af en holocaust-overlever mm. Jeg vender snart tilbage igen...

En stolt United-fan med udsigt over Oliebjerget

Maling, falaffel og Tiberias

Siden sidst er der sket mange ting, og dette bliver kun et lille udpluk af mine oplevelser den sidste halvanden uge.

Efter halvanden uge har jeg helt styr på, hvordan jeg kommer hjem fra suppekøkkenet, forskellen på de jødiske og arabiske busser, hvor posthuset er, hvor der kan købes god is mm. Jo, jeg er ved at have styr på Talpiot, hvor jeg bor.

Sidste fredag tog Ida (leder i Joffihuset) alle os volontører med på sight-seeing i Jerusalem. Vi var bl.a. i et meget ortodoks kvarter, i den gamle by, på Ben Yehuda (den store gågade) mm. Vi skulle selvfølgelig prøve falaffel, som er en meget typisk israelsk ret og består af friturestegte kikærter. Det var en sand fornøjelse.

Hver fredag aften fejrer jøderne shabbat for at fejre hviledagen. Dette bliver selvfølgelig også fejret her i Joffihuset. Sidsel, Mads og jeg lavede mad til alle de andre og forberedte et rigtig fint måltid med flot bordopdækning.

I denne uge har jeg sammen med nogle af de andre volontører været ude at male i en lejlighed, hvor der bor et ældre jødisk etiopisk par. Her har vi malet hele lejligheden, og jeg er blevet helt vild med at spartle huller og at pudse vægge. :o) Det har været fedt at opleve familiens taknemmelighed over vores arbejde, og den etiopiske kvinde har disket op med sodavand og ægte etiopiske retter. Efter at have malet sådan en lejlighed, bliver jeg glad over, at jeg kan være i dette land, hvor der er brug for en hjælpende hånd. Det er fedt at være et vidnesbyrd for jøder gennem dette konkrete arbejde.

Frokostpause med humus, tun og ananas

Formiddagskaffe hos den etiopiske familie

De sidste dage har vi været i Tiberias for at besøge eleverne på Discipelskolen der. Vi tog på udflugt sammen med dem og besøgte bl.a. det sted, hvor ”Bespisningsunderet” fandt sted. Vi var også på Karmels Bjerg og på Hermonbjerget – det bjerg, som også kaldes ”Forklarelsens Bjerg”.

Vi besøgte også Cæsarea, hvor Paulus sad fængslet i 2 år, før han blev sendt til Rom, hvor han døde. Det var virkelig spændende at være på tur og at se nogle af disse bibelske steder. Fredag aften holdt vi shabbat, som sluttede af med en dejlig lovsangsaften.

Camilla og jeg på Karmels Bjerg

Nu er vi alle godt trætte efter en skøn weekend i Tiberias - og klar på en ny uge, som bl.a. kommer til at bestå af en undervisningsformiddag om Esajas' Bog, besøg på en skole med autister, hyggeaften hos seniorvolontørerne, Joffiaften – og så skal vi også på konsulatet og stemme til det danske folketingsvalg. I skrivende stund er jeg i gang med at finde ud af, hvad der skal stemmes på...

Shabbat Shalom fra Pia.

Hermon Bjerget