Esajas, pandekager, autister og Davidsbyen

Sidste søndag fik alle os volontører fri fra vores arbejde og nød i stedet en dag hjemme i Joffihuset, hvor Jan Frost kom forbi og underviste os i Esajas' Bog. Seniorvolontørerne var der også, og vi havde en skøn og lærerig formiddag sammen. Om aftenen var vi nogle piger, der tog med Ruben til gudstjeneste i ”King of Kings”, som er en international kirke i byen. Det var skønt at være til en gudstjeneste, hvor alt foregik på engelsk og endnu federe var det at synge en masse af de kendte Hillsong lovsange. Efter gudstjenesten tog Ruben os med op på 11. etage i bygningen, og vi nød udsigten over flotte Jerusalem by night.

Ruben, Lene, Sidsel og jeg på 11. etage

Jerusalem by night

Mandag og onsdag har jeg været på en jødisk skole for autister, hvor jeg er blevet tilknyttet en 1. klasse, der består af 2 piger og 3 drenge. Jeg har aldrig før arbejdet med autister, og når al kommunikation foregår på hebraisk, er det en endnu større udfordring for mig. Til 5 elever hører 5 lærere til, da alle elever hele tiden har brug for én til at holde dem fokuseret og sørge for, at de bliver siddende på stolene. Kun én af eleverne kan tale, og han prøver altid ihærdigt at fortælle mig en masse, som jeg desværre ikke forstår særligt meget af. Indtil videre har jeg dog lært at sige ”Sæt dig” til både en pige og en dreng (det siges nemlig på to forskellige måder), ”Kom”, ”Godmorgen” og enkelte andre småord. Hver gang man skal have øjenkontakt med børnene, bliver man nødt til at knipse et par gange for øjnene af dem. Vi har lavet en masse forskellige aktiviteter med børnene. Aktiviteterne kan være at løbe i en rundkreds, at hoppe, puste sæbebobler, føle på forskellige ting, klappe, kaste med bolde, sætte perler på en snor og mange andre ting. Det er en kæmpe udfordring at være lærer for disse børn, men det er også meget spændende at se, hvor forskellige de er samt at opleve, hvordan pædagogerne håndterer autistiske børn her.

Første udfordring var at finde ud på autistskolen med bus.
Her er vi super glade, fordi vi har fundet det rigtige busstoppested..

Hver tirsdag aften har vi Joffiaften, hvor alle volontørerne ude i byen også er velkomne til at være med. I tirsdags havde vi besøg af Rotem, en 44-årig kvinde, der kommer i den samme menighed som os. Hun fortalte os om sin opvækst i en kibbutz i Israel og om sin rejse til USA, hvor hun efter at have levet et liv som hippie med alkohol og stoffer, mødte Jesus. Det var et fantastisk vidnesbyrd, og jeg blev forundret over, hvordan Gud så konkret greb ind i hendes liv, og hun blev omvendt.

Onsdag aften inviterede seniorvolontørerne os til pandekagehygge i deres seniorbolig, hvor de bor. De havde lavet så mange pandekager til os, at vi slet ikke fik spist dem alle sammen. Vi delte oplevelser fra vores hverdag her med hinanden og fik snakket en masse sammen. Det er så hyggeligt at være sammen med disse friske herlige ældre mennesker, som laver det samme arbejde som os.

Pandekagehygge hos seniorene

I fredags ankom de 13 discipelskoleelever fra Tiberias, som skal være sammen med os den næste uge. Det betyder, at os volontører har fået fri fra arbejde, og i stedet skal vi besøge en masse af Jerusalems seværdigheder sammen med de andre. I går tog vi alle til picnic på promenaden, som ligger kun 5 minutters gang fra Joffihuset. Promenaden er en park med den flotteste udsigt ud over Jerusalem. Her hyggede vi med god mad og diverse spil.

I dag tog vi på udflugt til ”The city of David” (Davidsbyen), som er det Jerusalem, der var på Davids tid. Vi gik gennem en 533 meter lang tunnel – kaldet ”Hizkija tunnellen”, som blev bygget for at transportere vand fra Gihon-kilden ind til indbyggerne i Davidsbyen. Tunnellen var altså en måde, hvorpå Kong Hizkija kunne beskytte folket fra at falde i assyrernes hænder ved netop at transportere vandet vha. denne tunnel. Det var fascinerende at gå gennem denne lange tunnel og tænke på, at den blev bygget for over 3000 år siden.

Patricia (fra Discipelskolen) og jeg er lige kommet ud
af Hizkeja tunnellen

Hizkja tunnel

Vi tog derefter til Sydmuren, hvor vi gik rundt om det, der engang havde været jødernes tempelplads. Templets Vestmur er det, der kendes som Grædemuren. Templet blev ødelagt og genopbygget flere gange, indtil det i år 70 e.kr. blev ødelagt af romerne. Det, der gjorde størst indtryk på mig var, at vi så den sten, som havde været på ”templets tinde”, som der refereres til i Bibelen. Det var her, Jesus blev fristet af Satan.

”Da tog Djævelen ham med til den hellige by, stillede ham på templets tinde og sagde til ham: »Hvis du er Guds søn, så styrt dig ned. For der står skrevet: Han vil give sine engle befaling, og de skal bære dig på hænder, så du ikke støder din fod på nogen sten”. Matt. 4, 5-6

Sydmuren

Stenen fra Templets tinde

Patricia og jeg på trapperne foran Sydmuren

Vi gik også på de trapper, som har været uden for det oprindelige tempel, hvor Jesus underviste. Det er enormt fedt at være i Jerusalem og opleve alle disse bibelske steder, hvor Jesus selv gik rundt.

En helt anden ting er, at jeg igår så Manchester United vinde 5:0 over Bolton. Jeg så kampen sammen med én af discipelskoleleverne, som også er United-fan. I dag har vi fejret resultatet ved at have vores flotte United-trøjer på rundt i Jerusalems gader.. Derudover har jeg fejret, at min søde niece, Vanea i dag er blevet døbt. Stort tillykke til hende!

De næste dage står på endnu mere sight-seeing, lovsangsfest i Den Danske Kirke i Jerusalem, besøg af en holocaust-overlever mm. Jeg vender snart tilbage igen...

En stolt United-fan med udsigt over Oliebjerget