Arbejde, skole og vandretur..

Den sidste uge har været en helt almindelig arbejdsuge: 2 dage på autistskolen, 2 dage ude og renovere lejlighed og 1 dag i suppekøkkenet. I denne uge har vi malet hos en ældre kvinde, hvis lille lejlighed er propfyldt med bøger. Jeg spurgte hende, hvor mange bøger hun havde, og hun svarede, at der i hvert fald var over 4000 bøger!! (Wow!)Hendes lejlighed trængte meget til at få en kærlig hånd, da alle hendes lofter var mere eller mindre ødelagte. Da vi jo er blevet så gode til at fikse alting, tog vi udfordringen op..
Det bedste af det hele har været, at hun er så taknemmelig for vores hjælp, og hun har udtalt flere gange, at hun slet ikke ved, hvordan hun skal takke os. Det er fantastisk at få lov til at hjælpe sådan en kvinde som hende!
Udover vildt mange bøger, ejer hun også diverse nipsting, bamser, og generelt er der bare mange sjove ting over alt i hendes lejlighed. Her følger nogle billeder fra mine to dage hos denne ældre kvinde.

Simon, Judith, Filip og jeg
(De to drenge i forgrunden syntes det var sjovt at ødelægge mit selvudløserbillede ved at lukke øjnene på alle billederne.. Typisk... :o))

Så holdes der middagspause med lækker madpakke

Jeg fandt denne spøjse bamse i kvindens hjem..

Og så fik vi lov til at få et billede med den søde kvinde, vi malede hos.

Torsdag eftermiddag gik Judith og jeg ned til kvinden med en bukket blomster og inviterede hende til vores shabbatsmåltid fredag. Hun blev så glad for invitationen, og hun nød at besøge os i Joffihuset. Det var dejligt at kunne give hende en god oplevelse og et godt måltid mad.

Torsdag var jeg i suppekøkken med de tre andre volontører, som heller ikke havde ferie i denne uge.

Aron, Mads, Judith og jeg

Autistskolen:
Jeg er blevet mere og mere glad for at arbejde på autistskolen i min 1. klasse. Jeg nyder at være sammen med "mine" børn, som jeg ikke kan lade være med at holde af, selvom de hiver mig i håret, tisser på gulvet, kradser mig og ofte helt ustyrlige... I onsdags kom én af drengene hen til mig, lagde sig ned på gulvet og kyssede min fod. Han smilede over hele hovedet, og man kunne se, at han gerne ville glæde mig med det. Jeg blev vildt overrasket og kunne ikke lade være med at grine af det.

Jeg fik også lov til at vidne lidt for én af mine ortodoks-jødisk-kollegaer om, hvorfor jeg lige har valgt at være volontør i Israel og gøre noget for det jødiske folk. Det er skønt, når sådanne situationer opstår. Nedenfor ses et billede af én af mine kollegaer, Avishag, fra min klasse. Hun er bare så sød, og vi snakker godt sammen.

Avishag og jeg

Igår fredag tog vi på udflugt til Ein Gedi og Wadi Arugot ved Det Døde Hav sammen med nogle af volontørerne, der arbejder på handicaphjem rundt i byen. Vi vandrede til forskellige vandfald og pools, hvor vi kunne bade. Noget af det, jeg elsker allermest ved Israel er netop denne smukke natur i ørkenen, hvor der er den flotteste udsigt. Derfor nyder jeg altid disse ture til ørkenen! De sidste billeder er alle fra vandreturen.

Ditte, Anne og jeg foran et flot vandfald

Aron, Morten, Aron og jeg på vandring

Mads, Morten og jeg

Vi er så hardcore til at vandre (det prøver vi i hvert fald at vise på dette billede :o))

Flot natur i ørkenen

Anne og jeg

Marie, Ditte og jeg

Hoppebillede

Til sidst hoppede vi i Det Døde Hav, som er en sjov oplevelse, fordi man flyder helt af sig selv..

Det Døde Hav med Jordan i baggrunden

Shabbat shalom fra Jerusalem..